60-årig midtjyde i livsfare

{ HERNING: En mand og en kvinde sigtes for meget farlig vold, efter at de slog og sparkede løs på en 60-årig mand, som de havde opsøgt ved Ejstrupholm ved Brande. Offeret fik begge sine lunger punkteret og var i livfare. Men politiet vidste i første omgang intet om baggrunden for overfaldet. De to gæster - manden er 33 år og kvinden er 29 - blev anholdt kort efter og fremstilles for en dommer. Den overfaldne formåede at få fat i en nabo, som ringede efter ambulance og politi. Blandt andet fik offeret mange slag i ansigtet, og politiet mener, at de to anholdte muligvis også brugte et redskab ved volden./ritzau/