60-års dag for Flådens sænkning

Skagen 1. maj 2003 08:00

Den 29. august 1943 blev den danske flåde sænket i dens leje på Holmen i København, en begivenhed, der for alvor markerede, at Danmark var rede til at tage kampen op mod den tyske besættelsesmagt. Den 29. august bliver hvert år mindet med en højtidelighed med kransenedlæggelse og taler ved mindeankeret på Kirkepladsen, og da det i år er 60-års dagen for Flådens sænkning, har Marineforeningen inviteret samtlige marineforeninger fra Skagen til Hadsund. Bystyret og Flådestationen deltager også i mindehøjtideligheden og økonomiudvalget bevilgede forleden 5.000 kr. til den ceremonielle del af festen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...