60 broer af træ på p-plads

Inspireret af folkeskolen har EUC Nord haft faguge på bygge og anlæg i anvendt matematik.

Poul Christoffersen,
Elever på grundforløbet i bygge og anlæg hos EUC Nord havde lavet omkring 60 broer, der fyldte hele p-pladsen ved de nye tømrer- og murerhaller. Foto: Henrik Louis
Skolevæsen 3. december 2011 08:00

Nogle af eleverne på EUC Nords grundforløb har i denne uge lært mere matematik på en faguge end de ellers ville tilegne sig ved et normalt forløb uden fem dage med praktisk anvendelse af faget. Sådan lyder faglærer Jan Risborgs umiddelbare vurdering efter at han har rettet en del af de 33 siders opgavehæfter, som 150 elever indenfor murer-, maler-, tømrer og snedkerfagenes grundforløb fik udleveret ved starten på fagugen. - Der er enkelte, som nåede næsten igennem hele hæftet, og de har virkelig rykket sig, siger han. Første gang Det er første gang faglærere på bygge- og anlæg laver faguge, men det bliver formentlig ikke sidste. - Nu skal vi have evalueret forløbet med eleverne. Umiddelbart tror jeg vi vil fortsætte og med to gange om året, udtaler faglæreren. Endemålet med fagugen var at eleverne på tremands hold byggede en træbro med et spænd på tre meter. De skulle stå færdige til bedømmelse fredag morgen. Ideen til fagugen opstod i den ugentlige studiecafe på baggrund af, at det var vist sig, at folkeskolens læsekurser virkelig har rykket mange skoleelevers evner til at læse. - Det inspirerede os til at lave et forløb, hvor eleverne skulle projektere og beregne, hvad de skulle bruge af materiale til broprojektet. De var selv på byggemarkedet for at vælge ud, og derefter lavede vi et mini byggemarked, hvor eleverne kunne købe materiel til deres bro indenfor et budget på 550 kroner, forklarer faglæreren om forløbet. Svingende kvalitet Fredag formiddag bedømte direktør Morten Kvist, Bygma og faglærer Per Falk, tømrerafdelingen på EUC Nord det de mange broer, som stod på den store parkeringsplads mellem de nye tømrer- og murerafdelinger. - Man ku' godt se, hvem der syntes opgaven var interessant. Kvaliteten af broerne var noget svingende, men der var også enkelte broer, hvor man kan se, at holdet virkelig var gået op i opgaven, udtaler Morten Kvist efter bedømmelsesrunden. Undervejs ved bedømmelsen møder avisen en lille gruppe tømrerlærlinge, som havde forskellig holdning til fagugen. - Jeg ville hellere have haft en almindelig uge med undervisning, siger Thomas Elefsen. Martin Dahl er mere tilfreds med det praktiske forløb med matematik. - Jeg har taget det jeg kunne, og så sprunget over de sværeste opgaver. Rasmus Christensen er også positiv, men tilføjer: - Måske skal det laves en lille smule om næste gang.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...