60 judokæmpere er med i DM

Der kommer hold fra hele landet, når Brønderslev Judoklub Kauri lørdag er vært for danmarksmesterskaberne i judo.

Christoffer Holmgaard - vender "hjem" for at dyste ved DM. Arkivfoto: Henrik Louis

Christoffer Holmgaard - vender "hjem" for at dyste ved DM. Arkivfoto: Henrik Louis

Christoffer Holmgaard fra Bundesligaen i Tyskland, kommer også. Han vender "hjem" til Brønderslev, og kæmper for politiets hold. - Der kommer 10 hold, det er 60 kæmpere, det er stort i forhold til DM, helt unikt. Heraf er der to pigehold og et særligt hold fra politiet, hvor blandt andet den tidligere Brønderslev-kæmper Christoffer Holmgaard kæmper. Der er op til flere udenlandske kæmpere med på holdene, fortæller Per Christensen fra Brønderslev Judoklub Kauri. - Der gøres ekstra ud af det, da det er DM, Judo er en sport, der er lidt i knæ, det er svært at få medlemmer. Der to danmarksmestre med, nemlig Per Christensen og Ole Elstrøm fra Brønderslev. Der er seks kæmpere på et hold. - Man skal være stillet op til regionsmesterskaberne for at være med ved DM, fortæller Per Christensen. Han fortæller, at Brønderslev-klubben har søgt stævnet, for at brande sporten. DM holdes skiftevist vest og øst for Storebælt. Dansk Judo Union støtter med penge til afvikling af stævnet. Stævnet afvikles i Vendelbohallen i Serritslev.