Medicin

60 mio. til musikhus - 0 kroner til kronisk syge

PRIORITERING:I forbindelse med folketingskandidat Steen Jørgensens indlæg søndag 25.5. og artiklerne mandag 26.5. vedr. diabetes har jeg fået lyst til at knytte nogle kommentarer. For det første er det noget vås, når Karl Bornhøft forsøger at pille Diabetesforeningens beregninger fra hinanden. Hvis amtet vil, kan det allerede nu foretage beregninger på ekstra udgifter i forbindelse med flere indlæggelser på de medicinske afdelinger rundt omkring. Dette menerer affødt af, at der for nogle år siden blev indført egenbetaling på medicin til kronisk syge. Tænk bare på pensionister, folk på overførelsesindkomster osv., der dengang pludselig fik en ekstra udgift på ca. 3600 kr om året. Har de råd til det? Heldigvis har jeg selv været heldig altid at have været i job, men som alenemor til to piger har jeg da måttet tælle på knapper engang imellem for at få råd til den dyre medicin. Det er vigtigt, at alle med kroniske sygdomme passer deres kontroller på sygehuset, da der spares millioner på længere sigt i forbindelse med senkomplikationer. Læs forøvrigt indlægget om Anne Dorthe Østergaard mandag 26.5 .Der må sidde politikere med en meget dårlig smag i munden, når de f.eks kan finde på at tildele Musikkens Hus i Aalborg 60 mio. kr og samtidig ikke tænke på de menneskelige værdier for mange mennesker. Lad os nu få en ordentlig og god debat i gang, så vi kan åbne øjene på politikerne.