60 og tilfreds - men snart uden cerut

Solgårdens leder må snart nøjes med at suge indtrykkene til sig

SINDAL:4. august er ganske vist ikke dagen, hvor den lokale kasket-karl alias Erik Uggerhal, der har et par store formands-kasketter på, runder et skarpt hjørne, men alligevel har han sat et kryds i kalenderen. Cerutterne skal lægges på hylden, har han besluttet - i hvert fald for en stund. - Det er altid nemmere, når man har fastsat en dato. Det kan da godt være, at jeg tager mig til brystlommen de første par dage efter, men det plejer ikke at betyde noget humørmæssigt, siger Erik Uggerhal om det kommende rygestop. Med et planlagt "aftobakisering" først i august har han dermed sikret sig, at der kan komme blus på tobakken, når han 25. juli holder reception i Tolne Skovpavillon i forbindelse med sin 60 års fødselsdag. Den rigtige mærkedag er godt nok 30. juli, men kulinariske hensyn har fremrykket festivitasen, så en kokke-uddanet søn og svigerdatter kan stå for maden, inden de skal møde på deres vuggende arbejdsplads, DFDS-færgen Pearl of Scandinavia. Stråtækt skolegang Bag enhver mand står som bekendt en kvinde, men denne formiddag, hvor NORDJYSKE sidder og snakker, ryger og drikker - kaffe - i selskab med Erik Uggerhal, er det en liggende kvinde, der er bag ham - nærmere bestemt modellen Renèe Toft Simonson, der slænger sig i lagnerne, dog kun som reklamemotiv for et kontokort på en plakat, nogen har hængt op på Solgården. Ellers er det Kirsten, som står bag Erik Uggerhal, og det har hun gjort siden 1966, hvor parret blev gift. Erik Uggerhal havde sin opvækst i Hørmested, hvor forældrene havde en gård - det var dengang, hvor man ikke bare tændte for hanen, men hentede vandet i en nærliggende bæk. Den kommende fødselar gik syv år i skole i den stråtækte, og så var det blevet tid til et par afstikkere. Først 16 måneders værnepligt i Nr. Uttrup i selskab med soldaterkammerater og mortergranater. - Det var da en oplevelse, men nogle gange var det også idiotisk. Ligesom i dag, vidste man heller ikke altid dengang, hvad man skulle sætte os til at lave, fortæller Erik Uggerhal, der den dag i dag stadig husker kampråbet fra forsyningstropperne, der holdt til i Hvorup, nemlig Stands, eller jeg graver!... Større indtryk gjorde et fem måner langt ophold på Haslev Højskole på den unge Erik, der fordybede sig og drøftede de store spørgsmål med andre højskoleelever. Politisk flirt Efterfølgende blev der drevet landbrug på forældrenes går i Hørmested i en halv snes år, men på grund af ledegigt afhændede Kirsten og Erik Uggerhal gården og rykkede til Sindal. - Men livet behøver ikke at gå i stå, fordi man bliver ramt af sygdom. Der kan være nye porte, som åbner sig, lyder meldingen, fra Solgårdens leder - porten, som åbnede sig for Erik Uggerhal var i første omgang ind til Ørskov-værket, hvor han var i ni år som arbejdsmand, men en større fyringsrunde i 80'erne tvang ham til at spejde mod nye mål. Det var i den periode, hvor en gruppe borgere arbejdede for at få et medborgerhus i Sindal op at stå - og det endte med, at Erik Uggerhal blev leder af aktivitetshuset, der fik navnet Solgården - et sted, som gennem årene har lagt kvadratmeter til et utal af aktiviteter, og i øvrigt stadigvæk gør det. - Det er en glæde at se det blomstre. Der dukker noget nyt op, ligeså hurtigt, som der er en aktivitet, der dør ud, siger Erik Uggerhal, der - også for et par årtier siden - prøvede lykken som konservativ kandidat til kommunalbestyrelsen, dog uden at få fingre i en af de 17 stole i rådssalen. - Jeg tænkte, at det måske kunne være spændende at være med til at ændre på sammensætningen, så der kunne komme en ny konstalletion, siger Erik Uggerhal, der måske kan nikke genkende til en tidligere konservativ statsminister, der bekendtgjorde, at han ikke var så konservativ, at det gjorde noget - i hvert fald er han ikke længere medlem af partiet, ligesom han heller ikke har haft søvnløse nætter over ikke at blive valgt. - Jeg kunne ikke leve sådan et sted. Jeg har det bedst, når beslutningerne kan træffes her og nu, siger Erik Uggerhal mned henvisning til, at en sag i det kommunale system snildt kan have mere end fem minutter på bagen, inden den endelige beslutning træffes. Græd Siden opstarten af Røde Kors i Sindal i 1973 har han været med i bestyrelsen - de seneste mange år som formand - og han fik også papir på formandskasketten i den relativt nye Sindal-afdeling af Ældre Sagen. - Jeg tror altid, jeg har har haft en forkærlighed for at gøre noget socialt, siger Erik Uggerhal, som ser det som sin fornemste opgave, at skabe mulighederne for at folk med ideer og ønsker for sat gang i deres aktiviteter. - Min filosofi er, at aktiviteterne også skal kunne lade sig gøre, når jeg ikke er her. Og det kan de også, siger Solgårdens leder, der påpeger, at mange af tilbuddene benyttes af folk, der måske oplever et tomrum efter, at de har trukket sig tilnage fra arbejdsmarkedet. - Jeg havde engang en kvinde ansat i en særlig ordning, som havde forsøgt at få pension flere gange. En dag lykkedes det, og det var hun jo glad for, men samtidig græd hun. "For nu er der ingen der har brug for mere", sagde hun, Men det er der - bare i andre sammenhænge, påpeger Erik Uggerhal, der bakkede ud, da snakken faldt på at hædre ham med en medalje på grund af arbejdet i Dansk Røde Kors - Hæder og medaljer er ikke noget, jeg gå efter. Jeg vil hellere lade Vor Herre vurdere min indsats. De frivillige, der mødes onsdage og torsdage aftener for at sortere tøj i genbrugsbutikken eller en mangeårig besøgsven, yder en ligeså stor indsats, lyder det fra den snart 60-årige Sindalbo.