60 pct. mere i løn til direktører

4. september 2002 08:00

Lønnen til direktørerne i de danske KFX-selskaber er på to år stedet med 60 pct. Sidste år var den samlede gennemsnitlige lønpakke således på 5,7 mio. kr. mod 3,6 mio. i 1999. Det skriver Børsen. Det er direktørernes aktieoptioner, der trækker lønningerne op. Medicinkoncernen Lundbeck er helt i front, når det gælder værdien af optioner til ledelsen - fulgt af Novo Nordisk og Group 4 Falck. Og tildelingen af aktieoptioner til både direktører og bestyrelsesmedlemmer stiger markant i fremtiden, vurderer investeringsbanken Carnegie. - Hvis en virksomhed holder op med at tildele optioner, så vil medarbejderne kræve en kompensation, og deres motivation og loyalitet vil falde, siger analysechef i Carnegie, Per Hillebrandt. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...