600 færre ledige på et halvt år

Flere kommer i arbejde i løbet af foråret og sommeren og den seneste statistik over ledigheden i Hjørring Kommune viser, at ledigheden fra januar til juni faldt fra 2600 til 2000 - et fald på 600.

Arbejdsløshed 1. august 2011 08:31

Det betyder, at der i den første sommermåned var 5,9 procent ledige mod 5,5 procent på landsplan. Men det er værd at bemærke, at faldet i Hjørring Kommune over de seks måneder har været væsentlig større end på landsplan. Det vurderes, at det især er byggesektoren, der har taget mange folk ind. Ledigheden på 5,9 procent er dog præcis på samme niveau som i juni 2010, så i løbet af et år har der ikke været den store forandring. Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at der er væsentligt flere ledige er i aktivering end for et halvt år siden. I januar var 541 ledige i aktivering mod 747 i juni. Af den samlede ledighed på 2000, som tæller både forsikrede og kontanthjælpsmodtagere er halvdelen mellem 40 og 59 mens de 16 til 29-årige udgør ca. en tredjedel.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...