Hjallerup

600 maskiner kom på auktion

Maskiner for 22 mio. kr. kom under hammeren på Hjallerup Maskinforretning, og købelysten var stor

Auktionarius Johannes Jensen Dansk Maskinbørs A/S - Herning Maskinauktion skabte stor bydelyst.  Foto: Martin Damgård
Auktionarius Johannes Jensen Dansk Maskinbørs A/S - Herning Maskinauktion skabte stor bydelyst. Foto: Martin Damgård

Opdateret kl. 17:02

HJALLERUP: De besøgende skulle tælles i tusinder, da der mandag blev holdt auktion over maskiner for ca. 22 mio. kr. hos Hjallerup Maskinforretning.

Det er 30 år siden virksomheden sidst har holdt en samlet auktion. Auktionen var noget af et tilløbsstykke. De interesserede kom fra hele Jylland, og den store interesse betød lange køer overalt. Bilerne parkerede i et stort område omkring Hjallerup Maskinforretning. Selv den gamle hovedvej var tæt pakket af biler i begge sider.

Der var også lang kø for at købe katalog og blive indskrevet, og der var også lange køer ved betalingskassen, ved pølse- og fadølsboder med mere.

- Vi har aldrig oplevet noget lignende, lyder det fra ansatte, der også havde travlt med at lange varer over disken i forretningens mange afdelinger.

Nogle gjorde en god handel, mens andre mener, at varerne - hvor mange bød - er omkring handelsprisen.

Johannes Jensen fra Dansk Maskinbørs A/S - Herning Maskinauktion A/S, der er en rutineret auktionarius stod for salg af de ca. 600 numre, der var under hammeren, og det blev til et utal at slag med hammeren.

Blot man rækker sit katalog med nummer op, har man budt typisk 100 kr. eller 1000 kr. oven i det forrige bud

Vognen med auktionarius kørte rundt mellem maskinerne, og altid var der masser af mennesker omkring.

Nogle bud var på én krone, mens andre var på adskillige hundrede tusinde kroner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden