6000 kr. til Hospice Vendsyssel

På fotoet ses fra venstre Johnny Degn Jensen, Henrik Kruse, Britta Larsen, Henriette Olesen og fra Støtteforeningen John Kristensen.

På fotoet ses fra venstre Johnny Degn Jensen, Henrik Kruse, Britta Larsen, Henriette Olesen og fra Støtteforeningen John Kristensen.

Vendsyssel Veteran- Stumpe og Kræmmermarked afholdt lørdag den 1. oktober, med hjælp fra Knivholts Venner, marked i laden på Knivholt.

Johnny Degn Jensen og Henrik Kruse fra stumpe-markedet fortalte, at stumper til veteran- motorcykler og knallerter er for nedadgående, hvorfor salget og interessen ikke var så stor som tidligere. Dette kan skyldes flere ting, men en af årsagerne er nok, at de fleste stumper kan købes via nettet.

Derimod oplyste Britta Larsen og datteren Henriette Olesen, at kræmmermarkedet gik over al forventning. Der var masser af boder og salget gik strygende. Britta Larsen er sikker på at succesen fortsætter næste år med flere boder.

Der kunne købes mad og drikke og salg af dette stod Knivholts Venner for.

For at sådan et arrangement forløber planmæssigt må der mange frivillige til. Men arrangørerne havde intet problem med at finde hjælpere. Så tak til alle de frivillige der brugte nogle timer på Knivholt lørdag den 1. oktober.

Arrangørerne donerede overskuddet fra markedet på 6000 kr. til Støtteforeningen for Hospice Vendsyssel.

Checken på beløbet blev overrakt til Støtteforeningens næstformand John Kristensen ved et lille arrangement på Hospice.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.