60er-hits i bilhus i Hobro

Herman’s Hermits - giver 28. april koncert hos Hammer Biler i Hobro. PR-foto
3. april 2017 06:20

HOBRO: Søs Fenger m/band og Michael Learns to Rock har allerede her i 2017 fyldt Hammer Biler i Hobro med musik og glade gæster.

Fredag 28. april kommer turen til en af 60ernes mest succesfulde popgrupper på verdensplan, nemlig engelske Herman’s Hermits.

Siden debut’en i Manchester 1. april 1964 har Herman’s Hermits i alt udgivet 23 hit-singler og 10 lp’er og står til dato noteret for et pladesalg på over 60 millioner eksemplarer.

I 1971 blev gruppen delvist opløst, da Peter Noone valgte at gå solo, men med det originale medlem, Barry "The Bean" Whitman, som frontfigur er Herman’s Hermits still going strong og giver på årsbasis over 200 koncerter rundt omkring i verden.

På det faste repertoire står bl. a. ørehængere som "No Milk Today", "There´s a kind of hush" og "Mrs. Brown You’ve Got A Lovely Daughter".

Hits, som garanteret også vil vinde genklang ved koncerten i Hobro 28. april.

Publikum hos Hammer Biler kan enten vælge at nøjes med selve koncerten - eller indlede aftenen med indtagelsen af en lækker tre retters menu i bilhuset.

Billetter til koncerten sælges via bilhusets egen hjemmeside og hjemmesiden Ticketmaster.dk

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...