EMNER

61 procent stemte i Irak

Usikkerhed om resultatet - Optællingen kan tage flere dage

BAGDAD: Den historiske afstemning om en ny forfatning i Irak sluttede lørdag eftermiddag. Ifølge de første oplysninger fra valgkommissionen deltog godt 61 procent af 15,5 millioner stemmeberettigede vælgere. - Flere end 61 procent af de stemmeberettigede deltog i dagens afstemning, sagde Abdel Hindawi, leder af Iraks centrale valgkommission, i Bagdad en time efter, at valglokalerne lukkede klokken 16.00 dansk tid. Vælgerne skulle tage stilling til en omstridt ny forfatning, som skal danne grundlag for genopbygningen af landet efter Saddam Husseins fald. Irakiske tilhængere af grundloven og USA håber, at et ja til grundloven kan medvirke til at samle det splittede land. Afstemningen fandt sted under omfattende sikkerhedsforanstaltninger, og trods enkelte angreb med skydevåben og morterer gik vælgere til valglokalerne over det meste af landet, straks da valglokalerne åbnede klokken syv lokal tid. Forfatningen bliver godkendt, hvis et flertal af vælgere siger ja og så længe, nejstemmerne i tre af de 18 irakiske provinser udgør under to tredjedele af alle. Det er uklart, hvornår resultatet af afstemningen foreligger. Valgkommission erklærede, at der vil komme et uofficielt resultat søndag, mens andre kilder sagde, at optællingen kan vare op til tre dage. I Basra mod syd, i Falluja mod vest og i Kirkuk mod nord var der en støt strøm af vælgere, som ville stemme, og mange sagde entusiastisk ja, mens andre beslutsomt sagde nej. Men i Mosul, den tredjestørste by i Irak og et område med stor oprørsaktivitet, var stemmedeltagelsen beskeden, og der blev uddelt truende løbesedler, hvorpå folk blev opfordret til at holde sig væk. I den befæstede grønne zone i Bagdad, hvor den irakiske regering har hovedkvarter, var præsident Jalal Talabani og premierminister Ibrahim Jaafari blandt de første til at stemme. - Jeg stemte ja, og jeg opfordrer alle irakere, uanset etniske og religiøse forskelle, til at stemme ja til forfatningen, sagde Talabani, som er kurder. Den kurdisk- og shiitiskledede regering støtter kraftigt forfatningen, som den selv i det store og hele har haft ansvaret for at udarbejde. Udsigten til et blokerende nej har fortonet sig noget de seneste dage, efter at et af de store sunnimuslimske partier besluttede at støtte forfatningen, fordi shiitiske og kurdiske ledere efter amerikansk pres accepterede at gøre tilføjelser næste år. Imidlertid ventes de fleste sunniarabere, som udgør omkring 20 procent af befolkningen, at være modstandere af forfatningen, men det er uvist, om de er mange nok til at blokere. Mens valget i januar i år var skelsættende i Irak efter 30 års diktatur, var afstemningen lørdag den første mulighed i flere årtier for at stemme ved en fri folkeafstemning. Hvis forfatningen godkendes, skal der ved et parlamentsvalg i december vælges en forsamling, som sidder de kommende fire år. En sådan udvikling kan betyde, at tidspunktet, hvor USA kan trække sine soldater ud, nærmer sig, erklærer den amerikanske ambassadør i Bagdad, Zalmay Khalilzad. - Det vil selvfølgelig afhænge af omstændighederne, men det kan ske så tidligt som i starten af næste år eller midt på året, vurderer Khalilzad. USA har 156.000 soldater i Irak, som under folkeafstemningen støtter i alt 100.000 irakiske politibetjente og soldater med at sørge for sikkerheden. Hvis det i stedet bliver et nej, gælder det kommende valg kun en midlertidig forsamling, som skal lave et helt nyt forslag til en ny forfatning./ritzau/AFP