Coronavirus

617 er bekræftet smittet - antal indlagte falder med to

Antallet af indlagte falder med 2 til 174 i lørdagens opgørelse fra SSI. Der er 617 nye smittetilfælde.

En af vaccinerne mod covid-19. Arkivfoto: Thomas Kienzle/Ritzau Scanpix

En af vaccinerne mod covid-19. Arkivfoto: Thomas Kienzle/Ritzau Scanpix

DANMARK:617 er bekræftet smittet med coronavirus det seneste døgn. De nye smittetilfælde er fundet i 173.089 PCR-test, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut lørdag.

Dermed var det 0,36 procent af PCR-testene, der påviste coronasmitte.

Andelen af smittede - også kaldet positivprocenten - har siden slutningen af januar været under 0,5 procent.

Af opgørelsen fremgår det samtidig, at antallet af indlagte falder med 2 til 174.

Yderligere fire har mistet livet, så der under pandemien er registreret 2489 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.