Færdselsforseelser

63-årig cyklist dræbt

Mandlig cyklist død af kvæstelser fra påkørsel i Brønderslev lørdag. Spirituspåvirket bilist anholdt og løsladt. Opdateret kl. 13.00

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Politiet på ulykkesstedet i Brønderslev efter ulykken. Foto: Jan Pedersen

En 63-årig mand fra lokalområdet er død, efter at han blev påkørt af en bil i Brønderslev lørdag eftermiddagen. Manden kom kørende på cykel på Frederiksgade, da han blev ramt af bilen. Der var ingen vidner til ulykken, men ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi har en bilinspektør set på skaderne på bilen, og meget tyder på, at cyklisten foretog et venstresving, hvorefter han blev ramt af bilen. Døde på sygehus Manden mistede bevidstheden i forbindelse med sammenstødet, og han døde først på aftenen af sine kvæstelser. Den 35-årige mand, der kørt bilen, blev anholdt og taget med til detentionen på politigården i Aalborg, fordi han mistænkes for spritkørsel. Politiet jurister vurderede, at der ikke var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med krav om fængsling, og derfor blev han løsladt søndag. Besøgte samme værtshus Politiet overvejer, om den 35-årige bilist skal sigtes for uagtsomt manddrab på grund af dødsulykken. Politiets vagchef bekræfter NORDJYSKE´s oplysninger om, at den dræbte og føreren af bilen kort før ulykken havde opholdt sig på det samme værtshus i Brønderslev.