63-årig dømt for at løbe nøgen ind på fodboldbane

Mand løb sidste år nøgen ind på Hjørring Stadion under kamp mellem Vendsyssel FF og Næstved

Heidi Majgaard B. Pedersen
Arkivfoto.
Retssag 12. marts 2018 13:27 - Opdateret 12. marts 2018 17:43

HJØRRING: Det var noget af et syn, der mødte de, som var mødt op på Hjørring Stadion 23. april 2017, da en 63-årig mand valgte at løbe nøgen ind over stadion, så kampen mellem Vendsyssel FF og Næstved kortvarigt måtte afbrydes.

Mandag skulle manden så for Retten i Hjørring, hvor han var tiltalt for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen, men han dukkede aldrig op.

Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi Leif Johnsen.

Dermed fik den 63-årige en udeblivelsesdom. Det vil sige at han fik den dom, som der blev lagt op til fra anklagemyndighedens side.

Så den 63-årige mand kan se frem til en bøde på 1000 kroner samt til at han skal betale 10.000 kroner i erstatning til Vendsyssel FF.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...