63-årig kvinde død i brand i plejebolig i Sønderborg

Der gik lillejuleaften ild i en kvindes tøj og kørestol i en plejebolig. Kvindens pårørende er underrettet.

Der opstod onsdag aften i en plejebolig i Sønderborg en brand i en 63-årig kvindes tøj og kørestol. Kvinden blev desværre konstateret død. (Arkivfoto)

Der opstod onsdag aften i en plejebolig i Sønderborg en brand i en 63-årig kvindes tøj og kørestol. Kvinden blev desværre konstateret død. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:En 63-årig kvinde døde lillejuleaften i en brand i en plejebolig i Sønderborg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter juleaftensdag.

Det var brand i hendes tøj og den kørestol, hun sad i.

Branden blev anmeldt klokken 19.53. Da patruljen nåede frem, fandt de kvinden i værelset og fik slukket ilden med en brandslukker. Men kvinden blev desværre konstateret død.

Branden formodes at være opstået som følge af rygning, men det skal nærmere undersøgelser klarlægge.

Kvindens pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.