Heste

63 heste stiller op

ARRANGØRERNE BAG Asaa Hestevæddeløb håber, at vejrguderne er mildere stemt efter et år med aflysning. Arkivfoto

ARRANGØRERNE BAG Asaa Hestevæddeløb håber, at vejrguderne er mildere stemt efter et år med aflysning. Arkivfoto

ASAA:Der bliver 12 løb, når der søndag afvikles hestevæddeløb i Asaa. Der bliver fem travløb, to ridetravløb, to galopløb, ét islænder/fjordhesteløb samt to ponygalopløb. - Der deltager i alt 63 heste, og der bliver tilsammen 102 starter, fortæller Bent Jørgensen, formand for væddeløbsudvalget i Asaa. Bent Jørgensen håber på bedre vejr i år end i fjor. - I fjor skulle have været den helt store fest med fejringen af 80-års jubilæum, men det blev i stedet en stor skuffelse med aflysning på grund af de store mængder vand, der var overalt. Det bliver tidligere formand for Asaa Borgerforening, Erik Husted Henriksen, der åbner løbene. - Som noget helt enestående kan vi i år i samarbejde med SuperBest i Dronninglund præsentere Danmarks hurtigste traver, Kassio Roland, der vil køre nogle æresrunder på banen. Dommere bliver Kim kristensen og Erik Mogensen, mens Anders Jørgensen bliver starter. Speaker er Thomas Nymann Sørensen. Præsidiet består af løbskoordinator Hans Højsted, Jørgen Holst, Jesper Elbæk Pedersen, Viggo Jensen, Olaf Sørensen og Bent Jørgensen. Inden væddeløbet spiller Gerå Engvejs Orkester gennem byen. Forud for søndagens væddeløb er der lørdag strandfest. Lørdag eftermiddag præsenterer American Wheels amerikanerbiler. Lørdag aften spiller Memphis Boulevard og Rio Grande non-stop.