Brovst

65 år

¤Arne Hedegaard, Vestergårdsvej 11, Brovst, fylder søndag 65 år. Arne Hedegaard har boet det samme sted hele sit liv bortset fra fire og et halvt år. I den periode var han soldat, på landbrugsskole og karl på landet. I 1965 kom han i lære som murer og arbejdede i de efterfølgende 20 år som murer. Siden har han hjulpet sine forældre med at drive landbruget på Vestergårdsvej, og nu har han helt overtaget det som fritidslandbrug. Fødselsdagen fejres privat.