Klokkerholm

65 år

¤Inga Klokkerholm, Østergade 4, Haverslev, fylder mandag 65 år Inga Klokkerholm har mange talenter. I hendes unge dage var der gang i håndarbejde, men efter giftermål med landmanden Jens Jørgen Klokkerholm blev der ikke meget tid dertil. Efter at børnene var flyttet hjemmefra, var hun i nogle år beskæftiget i den gamle Nørager Kommune, og var der nogle, der manglede en hjælpende hånd, gik de aldrig forgæves. For ca. 10 år siden blev ejendommen i Stausgård solgt, og Inga og Jens Jørgen Klokkerholm købte en villa i Haverslev. Her kom der straks bud efter den energiske dame, og mange nyder godt af Inga Klokkerholms energi. Når der kaldes sammen til den årlige skitur til Norge, er Inga Klokkerholm også parat, og det er blevet til sammenlagt mange kilometer på ski de seneste 10 år. De seneste to år er det også blevet til mange cykelture rundt omkring i Haverslev og omegn.