Aalborg

65 år

¤Birthe Christiansen, Rævdalsvej 8, Dronninglund, fylder fredag 65 år. Hun er født og opvokset i Brønden, har gået på Karmisholt Skole og tog eksamen fra Dybvad Realskole. Derefter var hun i lære og blev udlært hos en sygeplejeforretning i Aalborg, hvor man bl.a. handlede med proteser. Efter at hun var blevet gift med Ole Christiansen, flyttede de til Dronninglund, hvor han blev kirkegårdsleder i 1977. Birthe var en overgang også ansat i kirkegårdsgartneriet, men blev så hjemmearbejdende hustru, da der kom børn til. Siden 1998 har hun været kirkesanger i Dronninglund Kirke. Desuden er hun aktiv i sangkoret "Side by Side" og sidder i bestyrelsen for Dansk Kirkemusiker Forening. Hun har to børn og et barnebarn og fejrer fødselsdagen med familie, venner og bekendte.