Golf

65 år

Peter Vonsild

Peter Vonsild

Peter Vonsild, ingeniør, Mimersvej 12, Hjørring, fylder mandag 65 år. Peter Vonsild er oprindelig fra Odense, hvor han blev realist fra Giersings Realskole, udlært smed og maskinarbejder fra Thomas B. Thrige og produktionsingeniør fra Odense Teknikum 1969. Året efter emigrerede han sammen med sin kone Karin samt tre måneder gamle Martin til USA for at gennemføre et tre års videreuddannelsesprogram ved General Electric. Arbejdsopgaverne i Danmark har bl.a. ført familien, som i 1974 blev forøget med datteren Pernille, til Nordborg (Danfoss), Struer (Bang og Olufsen), og Hjørring (Eskofot-Oxford-Løvens Petfood), og gennem godt 10 år arbejdede Peter Vonsild inden for flexibel emballage ved Danisco Flexibles, nu Amcor Flexibles . Da PeterVonsild ikke ønskede at gå på efterløn, har han de senere år arbejdet for Social Forsknings Instituttet og oprettet et Interview-center på Aalborg Universitet. Gennem årene er der også blevet tid til andet end arbejde og hjemlig hygge. Peter Vonsild har været formand for Round Table 10 Hjørring og distriktsformand for Round Table Danmark i distrikt 1 Nordjylland samt præsident i Hjørring Vestre Rotary. På sportssiden var Peter Vonsild medstifter af Hjørring Golfklub og klubbens juniorleder i mange år. Golfen, som Peter Vonsild selv begyndte at spille i USA sammen med Karin, har siden været sporten nummer et, og det har ikke kun drejet sig om fødselaren selv. Gennem mange år har Peter Vonsild brugt megen tid på junior-golfspillere såvel på Fanø som i Hjørring. Fødselsdagen fejres med en tur til Spanien sammen med børn og børnebørn.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst