Ungdomsuddannelser

65 år

Hugo Rockwell

Hugo Rockwell

Hugo Frederick Rockwell, cand.mag. og maler, Hassel Allé 5, Aalborg, fylder torsdag 65 år. Han er født i New York, men flyttede allerede i 1952 til Danmark, hvor han i en del år har undervist i kunsthistorie og billedkunst i en række sammenhænge. Efter at være uddannet HH fra Niels Brock i 1959 og efterfølgende at have taget studentereksamen på Københavns Studenterkursus indledte Hugo Rockwell studier i filmvidenskab og sociologi, mens han ernærede sig ved forskellige småjob på fabrik og som murer og maler. Fra 1981 læste han historie på Aalborg Universitet, hvorfra han i 1992 blev cand.phil. I 1998 sluttede han bifaget i kunsthistorie, som han da allerede underviste i på Aalborg Kunstskole. I perioden 1999-2000 var han ansat som edb-lærer ved VUC Han Syssel, efter at han med pc-kørekort som basis gennemførte en it-uddannelse ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet og et kursus i IKT-formidling ved AOF i Aalborg. Fra 2001 til 2003 underviste Hugh Rockwell i billedkunst på Støvring Gymnasium. I øjeblikket underviser han i billedkunst og massekommunikation på Sind Daghøjskole i Aalborg.