65 år

Helle Boe Ejsing, civiløkonom, Skovfyrvej 21, Tornby, fylder mandag 65 år.

Pension 13. februar 2011 05:00

Hun er født på Fyn, men opvokset i Brabrand ved Aarhus, hvor hun også fik sin uddannelse. Hun blev gift i 1970 og boede i mange år i Sabro, hvor hendes mand var lærer og ungdomsskoleleder. Da børnene var flyttet hjemmefra, og pensionsalderen nærmede sig, besluttede familien sig for at bosætte sig i Nordjylland og være klar til at starte den tredje alder herfra. Efter et langt arbejdsliv har Helle valgt at lade sig pensionere, samme dag som hun fylder år. Helle er et meget aktivt og udadvendt menneske med mange interesser. Hun er meget interesseret i sin have, som hun elsker at færdes i og pusle om. Også kunst og kulturliv interesserer hun sig brændende for. Klassiske symfonikoncerter elsker hun at gå til, men også andre musikgenrer glædes hun ved. Hun er et meget kreativt menneske, som nyder at lave håndarbejde eller læse en god bog i stille stunder. Hun er levende interesseret i samfundslivet og alt, hvad der rører sig i samfundet, og hun har sin egen mening om mange debatemner. Helle og hendes mand rejser meget og gerne til fremmede himmelstrøg og får mange storslåede oplevelser med hjem. Fødselsdagen fejres sammen med familien.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...