65 år

Inger Pedersen
Lokalpolitik 17. november 2011 05:00

¤Inger Pedersen, tidligere medlem af Dronninglund Byråd, social- og sundhedsassistent, Fyrrebakken 1, Agersted, fylder fredag 65 år. Hun er opvokset i Agersted og kom ud at tjene som 14-årig. Efter at hun var blevet gift i 1966, havde hun og hendes mand bopæl i bl. a. Rødvig, Lemb, Bejstrup, Fjerritslev og Øster Uttrup, inden hun igen vendte tilbage til Agersted, hvor hun i ni år var ansat i Brugsen. Derefter blev hun sygehjælper og senere social- og sundhedsassistent, og hun var i 30 år ansat dels på plejehjemmet Aldersro i Flauenskjold, dels på Mariested i Sæby, indtil hun som 60-årig gik på pension. Gennem 21 år stod hun på mål for Socialdemokratiets og de lokale synspunkter i Agersted som byrådsmedlem i Dronninglund Kommune og var i to perioder formand for beskæftigelsesudvalget og i fem perioder for socialudvalget. Da Dronninglund Kommune og Brønderslev Kommune blev slået sammen genopstillede Inger Pedersen ikke, men hun kæmper nu de ældre medborgeres sag i Ældrerådet. Inger Pedersen og hendes mand har tre børn og fire børnebørn, og fødselsdagen fejres ved en familiefest.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...