Komdrup

65 år

Lis Sigsgaard Gregersen, Øster Hornum, fylder tirsdag 65 år.

Lis Gregersen

Lis Gregersen

Hun er født i Komdrup, men har siden giftermålet med Gregers i 1965 boet i Øster Hornum. Hun drev i 15 år firmaet Sigsgaard Design A/S, som producerede snitmønstre, og hun underviste desuden i mange år i syning og skrev tre bøger om emnet. Efterlønstiden er brugt på især slægtsforskning, og hun har fundet en gren af familien, som udvandrede omkring år 1900. Et næstsøskendebarn fra Amerika har besøgt Sigsgaard to gange. Hun er et stort familiemenneske og flink til at samle familien på Sigsgaard. Hun er et utroligt positiv og hjælpsomt menneske. Ingen går forgæves om en hjælpende hånd eller et godt råd. Det nyder børn og børnebørn især godt af. Lis har fem børnebørn. Hun er meget dygtig i et køkken og søger hele tiden nye udfordringer indenfor ”kogekunsten”, og hun nyder sin store køkkenhave, der passes med stor omhu, og hvorfra mange måltider hentes ind. Lis Gregersen deltager sammen med sin mand altid i de arrangementer, som ”Seniorklubben for landmænd” afholder. Hjernen holdes i gang med et spil whist med venner, og hun passer sit helbred godt ved at spise sundt og dyrke motion.