Binderup

65 år

¤Finn Michelsen, Vester Skivumvej 32, Vegger, fylder torsdag 65 år. Finn Michelsen er en mand, der kan lide at have mange jern i ilden, og arbejdsmarkedet har han da heller ingen planer om at forlade endnu, selv om alderen berettiger til det. Arbejdslivet er de seneste år foregået på Reva Center Støvring. Tidligere var han i mange år ansat på Reva Center Binderup. Finn Michelsen har et stort hjerte, der banker for fodbold. Han gør et stort stykke arbejde i DGI Nordjylland med planlægning af fodboldturneringer i hele Nordjylland og er involveret i DGI's jyske mesterskaber som planlægger og stævneleder. Finn Michelsen er kendt som en mand, der aldrig er bange for at hjælpe andre, og han er også formand for Blære Pensionistforening og næstformand i Skivum Menighedsråd. Finn Michelsen bor lige uden for Vegger sammen med sine hustru Grethe. Parret har tre børn, alle piger, der bor på egnen.