Møldrup

65 år

Grethe Thougaard Nielsen

Grethe Thougaard Nielsen

¤Grethe Thougaard Nielsen, Søndergade 13, Møldrup, fylder fredag 65 år. Grethe Thougaard Nielsen er født på Roum Cementstøberi. Efter skoletiden begyndte hun en uddannelse i Randers som teknisk tegner og fik efter sin eksamen ansættelse hos elektronikfirmaet Bagh & Co. i Hundested. I 1963 blev hun gift med Svend Thougaard Nielsen, og parret bosatte sig i Farsø, hvor Svend Thougaard Nielsen havde ansættelse. Siden flyttede de til Skals og senere til Møldrup. Herefter var Grethe Thougaard Nielsen bl.a. ansat hos en lokal ejendomsmægler samt hos ingeniørfirmaet Nellemann. Senere tog hun uddannelsen til børnehavepædagog på Viborg Seminariet og var senest ansat i Børnehaven Tumlehøj i Klejtrup. For fem år siden valgte hun at gå på efterløn. I sin fritid er Grethe Thougaard Nielsen meget gymnastikinteresseret og har deltaget i flere landsstævner. Hendes kunstneriske evner kommer til udtryk gennem malerier - især med hestemotiver. Det er også blevet til flere udstillinger rundt om i landet. I vinterhalvåret mødes hun med andre i malergruppen Nordlyset på Værestedet i Låstrup. Også lokalhistorie har Grethes store interesse, og hun sidder i bestyrelsen for Møldrup lokalhistoriske Forening.