66-årig i yderste livsfare

Føreren af en scooter svæver i livsfare efter ulykke i Dybvad.

Ulykken skete på Aalborgvej i Dybvad. Foto: Google

Ulykken skete på Aalborgvej i Dybvad. Foto: Google

En 66-årig mand, der torsdag eftermiddag blev kørt ned på sin scooter på Aalborgvej i Dybvad, er i yderste livsfare. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Aage Pedersen. Oprindeligt troede politiet ikke, at manden var i livsfare, men omkring klokken 19 torsdag aften fortalte lægerne på Aalborg Sygehus, at den 66-årige er meget svært tilskadekommet. Uden skyld Ulykken skete ved 16-tiden, hvor manden kom kørende på sin scooter, da en ældre kvinde i en personbil trak ind til fortovet. Manden ville så køre uden om hende, da hun tilsyneladende fortrød og i stedet svingede ud igen for at fortsætte. Scooteren kørte så op bag i bilen. - Vï må nok sige, at det var hende, der ikke så sig for, siger Aage Pedersen. Han oplyser desuden, at den 69-årige kvinde er meget chokeret.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Topchef stopper omgående på stor nordjysk virksomhed
Luk