67-årig morgenbader drukner nær Rørvig

En hændelig ulykke kostede lørdag morgen en 67-årig mand livet under en svømmetur ved Rørvig.

67-årig morgenbader drukner nær Rørvig

En lokal fandt lørdag morgen liget af en 67-årig mand, som lå i vandkanten ved Søndervangsvej i Rørvig på Sjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi ifølge Nordvestnyt.dk.

Politiet mener ikke, der er tale om noget kriminelt ved dødsfaldet, og de betragter det i stedet som et hændeligt uheld.

Den druknede boede i nærheden, og han havde sirligt lagt sit tøj pænt sammen på stranden, før han gik i vandet, oplyser politiet.

Det er uvist, hvordan den 67-årige er kommet i problemer under sin svømmetur.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst