67-årig nordjyde bestilte sexshows med mindreårige piger
Nægtede sig skyldig og sagde, at han ikke kunne huske noget
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:13
AALBORG: Efter flere retsdage afgjorde Retten i Aalborg tirsdag, at en 67-årig mand skal tre og et halvt år i fængsel for at have bestilt og betalt for live sexshows med mindreårige piger i Filippinerne via webkamera.
Foruden fængsel fik den 67-årige forbud mod i fem år via internettet at kontakte børn, han ikke kender.
- Han er dømt i overensstemmelse med anklageskriftet, fortæller anklager Mette Vestergaard fra Nordjyllands Politi.
Sagen stammer helt tilbage fra 2013, hvor den nu 67-årige mand fire gange bestilte og instruerede en voksen kontakt i Filippinerne til, at vedkommendes 12-årige datter optrådte i live sexshows, mens den 67-årige skrev til hende via chat.
Hver gang havde manden kontakt til en eller to voksne personer, der skulle stå for de ulovlige shows.
Derudover forsøgte den 67-årige i seks tilfælde at købe sig til sexshows med adskillige andre mindreårige piger - nogle helt ned til ni år. De blev dog ikke gennemført, enten fordi pigerne sagde fra, eller fordi manden ikke var i stand til at betale.
Den 67-årige opholdt sig i alle tilfælde på sin bopæl i Aalborgområdet.
Overgrebene blev opdaget, da en anonym kilde kontaktede en forbindelsesofficer, der er betjent i Bangkok. Herfra blev dansk politi kontaktet, og de beslaglagde i februar 2017 den 67-åriges computer med børnepornografisk materiale.
Han nægtede sig under retssagen skyldig med henvisning til ikke at kunne huske noget.
Den 67-årige har ikke været fængslet op til dommen. Han blev varetægtsfængslet efter dommen, som han ankede på stedet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.