EMNER

68-oprøret kaster lange skygger

PÅVIRKNING:Hvis man læste NORDJYSKE i uge 5., men tilfældigvis ikke havde set mit Synspunkt (25.1.), kunne man få de særeste indtryk. Den forudsigelige, hysteriske forargelse er ikke en kommentar værd - herregud, sådan reagerer den sammenspiste flok af Politiken-læsende rødvinssocialister på gymnasiernes lærerværelser og universitetsgangene jo, når en anden mening end den på borgen gældende udtrykkes. Derimod en replik til Christian Steen, som (1.2.) i et mere lødigt indlæg skriver, at jeg udtrykker mistillid til tv-seerne, og han spørger, om jeg i ramme alvor tror, at DRs "Krøniken" indirekte kan gøre Lykketoft til statsminister? Nej, det skrev jeg jo heller ikke, Steen; du citerer mig oven i købet for at skrive, at det kan den ikke alene. Derimod tror jeg, at dens foreløbig ensidigt positive fremstilling af socialdemokraterne som dem, der opbyggede velfærdssamfundet (helt alene?), kan være et blandt utallige andre medieforsøg på at påvirke stemningen. Latterliggørelsen af Hjemmeværnet i afsnit 5 har i øvrigt ikke fået mig til at ændre mening. Men mit indlæg handlede ikke specielt om "Krøniken". Det handlede først og fremmest om den marxistisk-kulturradikale ensretning, som fandt sted i undervisningssektoren efter det berygtede "68". Synspunktet var således stærkt selvkritisk, idet jeg skrev, at jeg ikke selv havde styrke og viden nok - endnu - til at stille mig op imod den ideologiske bølge, som iitealiteten betød, at der kun var en overordnet samfundsforståelse på det meste af det daværende AUC. Og jeg påpegede, at der sker en daglig påvirkning af folk, ikke mindst let "antændte" unge, gennem medier, herunder DRs nyheder, hvis politiske slagside i både DR-Nyhederne og P 1 turde være velkendt. Min mistillid gjaldt således ikke danske vælgere, slet ikke de yngste, den var rettet mod DR. Det såkaldte 68'er-oprør kaster stadig lange skygger. "Holdningsbearbejdelse" blev et nøgleord bestemt også indenfor alt, hvad der har med undervisning og journalistik at skaffe - og det blev allermest skæbnesvangert efter Udlændingeloven af 1983, hvor kritik af dette attentat på Danmark som danskernes hjem af de kulturradikale og marxistiske ideologer på nøgleposterne blev stemplet med lange containerrækker af rendestensudtryk. Jeg tror imidlertid, at Søren Espersen har ret (28.1.), når han påpeger, at en vigtig medicin mod den ovennævnte ideologiske syge er at lagse Danmarkshistorie, ligesom Christian Steen har en fin pointe i, at man ved at lytte til de ældste i ens slægt kan få andre sider af fortællingen med. Det har jeg i hvert fald haft som et privilegium i forbindelse med Besættelsen 1940-45, en periode hvor Socialdemokratiets ledelse mildt sagt ikke spillede nogen flatterende rolle.