68 på tur til AaB-kamp i Brøndby

} 68 spillere, ledere og trænere fra Fremad Nørhalne er på plads, når AaB søndag aften gæster Brøndby Stadion i superligaen i fodbold. - Vi er blevet opfordret til at lave en tur til Brøndby Stadion, da mange af vores ungdomsspillere er Brøndby fans. Vi har også mange AaB-fans, så det var naturligt at tage til søndagens kamp, siger Fremad Nørhalnes ungdomsfodboldformand Jan H. Andersen. Der er ankomst til Brøndby et par timer før kampen, så der bliver tid til at besøge Brøndbys souvenier-shop og en børnelegepark ved stadion. Efter kampen er der spisning i Brøndbys klubhus. BIERSTED Oprydningsdag i anlægget } Lørdag er der store oprydningsdag i anlægget J. P. Pedersensvej. Omkring 25 børn, voksne og ældre vil foretage en forårsrengøring i Anlægget, som er til gavn og brug for alle byens borgere. Det er Biersted Borgerforening, som har ansvaret for anlægget, og i de senere år har Biersted IFs håndboldafdeling passet anlægget, slået græs, vedligeholdt bede og klippet hække. Som belønning har håndboldafdelingen fået løn for arbejdet fra borgerforeningen. Sidste år arrangerede Biersted Borgerforening for første gang sankthansfest i Anlægget, hvor sognepræst Carsten Wind Hansen holdt båltalen.