682 til start i Hadsundløb

Over halvdelen var elever fra Hadsund Skole

Klar til start i Storegade i Hadsund. Privatfoto: DroneData.dk
Mariagerfjord 7. september 2018 09:42 - Opdateret 7. september 2018 12:43

HADSUND: Sidste års ellers flotte deltagertal på 250 løbere blev temmelig kraftigt slået, idet hele 682 løbere fra nær og fjern deltog i dette års Hadsundløbet, der blev afviklet torsdag aften i Hadsund.

Det skyldtes ikke mindst, at Hadsund Skole, efter nogle års fravær, igen havde valgt at deltage i det lokale motionsløb og stillede med ikke færre end 345 elever.

I det hele taget er Hadsund-løbet inde i en positiv opadgående spiral, noterer stævneleder Niels Jørgen Iversen fra Mariager Fjord Orienteringsklub.

Der er dog stadig et stykke vej op til rekorden fra 2012, hvor hele 879 løbere deltog.

Som tidligere år dannede Torvet i Hadsunds midtby ramme om stævnepladsen.

Deltagerne kunne vælge mellem distancer på hhv. 3,3 km, 5,5 km og 10,5 km. Fælles for de tre distancer er en noget barsk start op ad den stejle Storegade og videre ud ad de første ca. halvanden kilometer på Aalborgvej.

Urmager Erhardsens vandrepokal til det største deltagende hold gik i 2018 til Hadsund Skole. Andre store hold var: Vindblæs Friskole m. 92 løbere, Mariager Efterskole med 27 og Fjordløberne Hobro med 19.

Dernæst startede overrækkelsen af de mange medaljer i de ni aldersgrupper på de tre distancer. Palle og Sabrina fra Sportigan stod for ceremonien, som fik mange klapsalver med sig både fra kammerater, stolte forældre og øvrige tilskuere.

Hurtigst på den korte 3,3 km-distasnce blev hos pigerne Caroline Juul fra Vindblæs Friskole i tiden 16.25. Hos drengene blev det Victor Harboe Skjoldborg Hadsund Skole i 14.54.

På den mellemlange 5,5 km blev vinderen hos kvinderne Marlene Eriksen fra Mariager Højskole i tiden 25.22. Hos mændene sejrede Mogens Hvid Christiansen fra Hadsund Roklub i 21.50.

Den lange rute på 10,5 km blev hos kvinderne vundet af Anne Rasmussen Sand fra Mariagerfjord Triatlonklub i tiden 49.4. Hos mændene vandt Alex Bach fra Mariagerfjord Triatlonklub i 37,14

Alle vindere og samtlige resultater kan findes på arrangørklubbens hjemmeside www.mariagerfjordok.dk

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...