Demens

7.2 mio. til demente

Brønderslev fortsætter indsatsen for demente og ensomme

Arkivfoto

Arkivfoto

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Ældre i Brønderslev Kommune vil også næste år få gavn af puljemidler fra den såkaldte ældremillard, som regeringen sidste år satte på finansloven for at forbedre vilkårene for ældre i landets 98 kommuner. Pengene blev sidste år hovedsageligt anvendt på demensområdet, mens en god portion af pengene gik til ensomhedsforebyggelse og bekæmpelse. Og de 7.2 mio. kr., som Brønderslev Kommune har ansøgt om, vil også næste år gå til disse to områder. - Vi har valgt at fortsætte med at fokusere på demensområdet, fordi det er et område i vækst i kommunen. Vi får blandt andet flere og flere udadreagerende demente på plejehjemmene, og det kræver ekstra personale, siger formanden for ældreomsorgsudvalget Gitte Krogh (V). Hun oplyser, at plejehjemmet i Valdemarsgade i fremtiden vil indrette et særligt afsnit netop til de demente med ekstra stort behov for hjælp. Udover demensområdet vil Brønderslev Kommune fortsætte de lovende initiativer for ældre, der oplever eller er i fare for at blive ramt af ensomhed. Et spis-sammen projekt har eksempelvis kørt med stor succes i Agersted, og planen er at udvide initiativet til andre områder i kommunen. - Det har været en stor succes, og det giver de ældre et løft til også at få overskud til andre gøremål, så det vil vi helt sikkert gå videre med i den kommende tid. Brønderslev Kommune får endeligt svar på ansøgningen om puljemidlerne den 26. september.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst