7 dages udlån på biblioteket

BRØNDERSLEV:På Brønderslev Bibliotek vil der nu være mulighed for at låne bøger for syv dage. På den måde kan biblioteket have meget efterspurgte titler på hylden samtidig med, at reserveringskøen bliver kortere. Bøger, der får mærket med syv dages udlån kan man ikke reservere, men alle de titler, der findes til syv dages lån, vil også eksistere i eksemplarer, der lånes ud på almindelig vis. Disse bøger kan man stadig reservere. Låner man bøger med syv dages udlån, kan lånetiden ikke forlænges.