7. klasse fanger selvfølgelig løbehjulstyven

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Og fan­ge­de til sidst den frække løbehjulstyv. Foto: Ajs Nielsen

ØSTER HORNUM: Der var fest og ballade i aftes på Øster Hornum skole, da 7. klasse fangede løbehjulstyven på de skrå brædder. Det skete i forbindelse med skolefesten, hvor eleverne opførte Ole Lund Kirkegaards frække historie om drillepinden Frode og alle de andre rødder. Faktisk var det bestemt allerede før sommerferien og siden har eleverne øvet i dansktimerne og brugt deres emneuge på projektet. I dag røber vi ikke for meget ved at afsløre, at tyven var læreren som huserede om natten og blandt andet stjal fra brødrene Storm, også kaldet Stormfloderne. Hele skolen har stået på den anden ende, beretter den virkelige lærer, Niels Nørgaard Nielsen. De små har pyntet op til festen, 6. klasse har sørget for den traditionelle, uhyggelige spøgelsesgang og 4.-5. klasse har stået for forskellige aktiviteter. Dagen derpå kan man nok være lidt træt, så en frisk omgang oprydning stod den på lige fra skolestarten i dag og derefter såmænd to timers frisk løb på Skolernes Motionsdag.