7.klasser duellerer i basketball i dag

BINDSLEV: Tannisbugthallen lægger i formiddag gulv til, når 25 mix-hold fra alle kommunens 7. klasser dyster i basketball på tre baner. De 25 hold, hvor der skal være mindst én pige på banen ad gangen, er delt op i fem puljer med fem hold i hver. Der bliver derfor naturligvis et slutspil, hvor dagens vinderhold findes. Men det er de indledende puljekampe, der tæller i den overordnede klasseturnering. Her er det den klasse, der scorer flest point i gennemsnit pr. kamp, der bliver den endelig vinder. I alt 50 puljekampe samt syv slutspilkampe skal afvikles på de tre baner i tidsrummet mellem klokke 9 og klokken 13, så for såvel spillere, dommere som øvrige officials handler meget om timing og præcision - men det er vel også basket-ballens ædleste dyder. schib