7. THOMAS GRAVESEN

11. marts 1976. Højde: 1,83 meter. Vægt: 85 kg. Klub: Everton: Tidligere klubber: Vejle, Hamburger SV. Titler: Ingen. Landskampe: 44 (23 sejre, 12 uafgjorte, 9 nederlag). Mål: 5.

Udgjorde midtbanens motor på landsholdet sammen med Stig Tøfting omkring VM 2002. Da Tøfting stoppede, tog Thomas Gravesen over som det oplagte omdrejningspunkt på midtbanen, hvor hans evner har vist sig at være til mere end en tilværelse i engelske Everton. Thomas Gravesen er ikke med i Danmarks første EM-kamp mod Italien på grund af karantæne og bliver svær at erstatte. Gravesen har haft gevaldige problemer med at tøjle sit temperament tidligere og har til tider virket langsom i omgangen med bolden på landsholdet. I takt med det flydende spil har været i fremgang - også takket være Gravesens modenhed som spiller - har han dog i den seneste tid overstrålet alle andre på den danske midtbane, hvor han også kan være en farlig afslutter. Manden, de i England kalder ”Mad Dog”, er en rigtig indpisker, og han ser ud til at gå en stor fremtid i møde som Danmarks styrmand.