Gandrup

70 år - og stadig de unges ildsjæl

Jens Egon Kristensen hyldet for sin indsats i Gandrup Ungdomsklub, og han var gerne fortsat med nogle år endnu som klubleder. Men det sætter alderen en stopper for.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det skorter ikke på folk, der viser initiativ i landdistrikterne. Ni kandidater var nomineret til titlen. Blandt andre Vibeke Nørgaard Kjærsgaard fra Kongerslev.

Han fylder 70 næste gang, men Jens Egon Kristensen er et spillevende bevis på, at alder kun er et tal. Han er leder af ungdomsklubben i Gandrup og brænder stadig for byens unge efter 27 års engagement. I 2012 er det dog slut. Så falder han for aldersgrænsen, selv om han gerne var fortsat som leder et par år endnu. Som tak for sin utrættelig indsats for de unge, blev Jens Egon Kristensen onsdag tildelt prisen som årets ildsjæl i Aalborg Kommunes landdistrikter. Foruden arbejdet i ungdomsklubben tre aftener om ugen, har han i mange år også været en drivkraft i den lokale sportsklub og en række andre projekter i Gandrup. - Jeg er meget beæret over prisen, men det er bare noget, man gør, lyder det fra Jens Egon Kristensen. I alt var ni kandidater indstillet til prisen som årets ildsjæl, og landdistrikternes rådmand Thomas Kastrup-Larsen (S) fremhæver, at der var mange kvalificerede kandidater blandt de nominerede, hvilket lover godt for livet i kommunens yderkanter.