70 år

¤Erik Gørtz, tidligere formand for både Det Økonomiske Råd og Konkurrencerådet, fylder i dag 70 år. Med formandskaber i både Det Økonomiske Råd og Konkurrencerådet har Erik Gørtz for alvor placeret sig blandt de personer i Danmark, som har været med til at træffe store afgørelser. Erik Gørtz blev i 1984 cand.polit. fra Københavns Universitet, hvorefter han blev sekretær i Det Økonomiske Råd frem til 1967. I perioden fra 1968-72 var han lektor på Økonomisk Institut på Aarhus Universitet, hvorefter han forlod universitetet for en stilling på Odense Universitet, hvor han underviste i nationaløkonomi. Erik Gørtz vendte dog tilbage til sine rødder i 1981, da han tiltrådte som formand for Det Økonomiske Råd, samtidig med at han blev professor i samfundsbeskrivelse på Københavns Universitets Økonomiske Institut. Erik Gørtz var desuden formand for Konkurrencerådet i 1990-92, har stået i spidsen for Lægernes Pensionskasse og var med i det udvalg af sagkyndige, der i 1994 blev nedsat af regeringen for at redegøre for krisen i den færøske økonomi. /ritzau/