Lindholm

70 år

Christa Jensen

Christa Jensen

¤Christa Jensen, Vikingevej 1, Nørresundby, fylder i dag 70 år. Christa Jensen er opvokset på øen Sild. I 1958 traf hun sin mand Knud, og i 1960 bosatte de sig i Lindholm, hvor de har boet siden. Christa har altid været flittig og arbejdsom. I sine unge dage syede hun for fremmede. I hjemmet er opvokset to børn, som Christa tog sig af, da Knud var meget på landfart. Sønnen døde desværre af kræft, 21 år gammel. Datteren er læge og bor i Odense med sine to børn, og Christa glæder sig meget over deres besøg. De seneste 30 år har Christa været aktiv løber, og hun har deltaget i flere maratonløb, og Sildløbet, som er på 33.333 meter, har hun gennemført 12 gange. De seneste to år har det knebet med at løbe så langt, så nu er det vennernes hund Sussi, der tre gange om ugen nyder godt af Christas energi, og både hun og hunden glæder sig hver gang. Fødselsdagen fejres senere, da den årlige vinterferie på Tenerife står for døren.