70 år

Finn Støckler, Jættestuen 7, Svenstrup J. fylder lørdag 70 år.

Finn Støckler

Finn Støckler

Finn har været gift med Elin i knap 48 år. De har tre børn. Jesper er gift med amerikaneren Janice, og de har to drenge. Den anden søn, Jens, er single, og parrets datter, Liselotte bor sammen med sin mand, Tommy, i Hammershøj, og de har to børn. Det betyder meget for Finn at have nogle af sine børnebørn, så han kan være sammen med dem. Finn er uddannet i Århus hos ”Buus” og blev efter endt læretid ansat hos ”Olympia Kontormaskiner” og arbejdede som sælger i Hannover i Tyskland i trekvart år. Han kom derefter til Fyn, hvor han solgte regne- og skrivemaskiner for Olympia, herefter var han konsulent for K.A. Hartmanns Maskinfabrik. På Fyn lærte han Elin at kende, og de blev gift. ”Olympia Kontormaskiner” tilbød Finn et job som leder af afdelingen i Aalborg, hvorfor de flyttede til Aalborg i 1963. Han var afdelingsleder for ”Olympia Kontormaskiner” i nogle år, og i 1968 startede Elin og Finn egen forretning. Først med kontormaskiner, senere med kontormøbler, der efter ganske få år helt overtog varesortimentet. De drev virksomheden i 22 år. I 1986 solgte Finn firmaet til ”Ib Lindholm Kontorcenter A/S”, hvor han var leder af møbelafdelingen i 13 år. Han stoppede på arbejdsmarkedet som 60 årig, og siger selv, at det er den bedste beslutning, han har truffet i sit liv. Nu er han pensionist, og har i mange år nydt golfspillets glæder og udfordringer. Han er desuden medlem af Frimurerlogen ”Den Evige Flamme”, hvor han har være medlem i 38 år. Så sommeren går med at forsøge at nedbringe handicap på golfbanen, og i vinterhalvåret går der meget tid med frimureriet. Som afveksling for familie, golf og frimureri, har han meldt sig som tilsynsførende ved eksamener på Aalborg Handelsskoler. Dagen festligholdes i Frimurerhuset Hasserisgade 18, hvor familie og venner er samlet.