Mors

70 år

Elly Engelst Christensen, Lindevej 18, Aalestrup, fylder mandag 70 år.

Elly Christensen

Elly Christensen

Hun er født på landet på Mors, hvor hun også voksede op. Hun har tjent forskellige steder, bl.a. på Fur og arbejdet på forskellige plejehjem. Senere var hun på højskole i Haslev og flyttede derefter hjem til Mors, hvor hun mødte sin kommende mand Niels. Efter et ophold på Hammerum Husholdningsskole flyttede hun med ham til hans hjemegn, hvor de drev landbrug i Klotrup frem til år 2000. De har børnene Gert, Inger og Birgith. Efter sønnen overtog hjemmet, bor de nu i Aalestrup, hvor Elly er meget aktiv i den lokale Blå Kors forretning og Indre Mission. De seneste par år har hun desuden gået til engelskundervisning. Elly Christensen er god til at holde sammen på familien, og alle fem børnebørn nyder at besøge bedstemor.