Hvalpsund

70 år

Erling Nielsen, Solbakken 7, Hvalpsund, fylder søndag 70 år.

Han er født i Hvalpsund og har hele sit liv arbejdet med fiskeri, de sidste mange år fra sin egen fiskekutter. Han solgte i 2007 sin kutter og gik på efterløn. Erling Nielsen blev i 1965 gift med Vibeke, og de fik to piger, Heidi og Anja. I 1973 byggede de huset på Solbakken. Han har altid været aktiv i sin fritid og har altid dyrket sport. Tidligere var det fodbold og badminton, men siden golfbanen blev anlagt i Hvalpsund, er det golf, der er hans helt store hobby. Erling Nielsen har, siden banen blev anlagt, lagt et kæmpe frivilligt arbejde i klubben og på golfanlægget. Når der er tid til det, holder familien meget af en charterrejse og har været mange steder. Erling Nielsen er altid klar til at give en hånd med, hvor der er brug for det og er meget afholdt i familiens vennekreds. Dagen fejres på Motel Marina i Hvalpsund sammen med familie og venner.