Flauenskjold

70 år

Maja Steffensen, Sæby Landevej 392, Sæsing, Tårs, fylder søndag 70 år.

Maja Steffensen

Maja Steffensen

Maja Steffensen er født i Flauenskjold som nummer fem i en søskendeflok på seks. Efter endt skolegang kom hun ud at tjene i huset, og efterfølgende arbejdede hun bl.a. på Flauenskjold Kro. Da hun blev gift med Henry Steffensen i 1963, kom hun til Sæsing, hvor de sammen har skabt et kærligt og gæstfrit hjem for deres fire børn samt familie og venner, og alle nyder godt af Majas gode evner i køkkenet. Efter mange års arbejde ved landbruget nyder Maja at passe deres dejlige hus i Sæsing by, og at der nu er blevet tid til den ugentlige bowlingtur. Desuden nyder hun samværet med familie og venner og ikke mindst at få besøg af de seks børnebørn, der er kommet til. Fødselsdagen fejres først til foråret, når Henry fylder 75 år.