Aalborg

70 år

Marie og Knud Erik Laursen, Hellevangen, Gug, fylder 70 år henholdsvis mandag og tirsdag.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Knud Erik Laursen

Marie og Knud Erik Laursen fylder rundt, og det sker to dage i træk. Marie er fra Kollerup, mens Knud er vokset op i Hjedsbæk syd for Aalborg. De mødte hinanden på deres fælles arbejdsplads Konditori Christine i Aalborg og blev gift i 1962. Marie og Knud flyttede som nygifte til Frederikshavn, hvor de i en årrække drev eget bageri i Søndergade. I 1972 flyttede de til Aalborg. Her var begge i mere end 25 år ansat ved Gug og Sdr. Tranders kirker, hvor de arbejdede som henholdsvis kordegn og kirketjener. I efterløns- og pensionistårene har Marie og Knud fået tid og plads til at dyrke deres interesser. Knud blandt andet gennem sin løbeklub AMOK. Marie har tid til sin smukke have, sine daglige gåture og sit frivillige arbejde i DUI regi. Familie, børn og børnebørn nyder stor glæde af samværet med Marie og Knud. Børnebørnene mellem tre og 18 år gæster flittigt hjemmet i Gug, og Knud og Maries hjælpsomhed, hjertelighed og altid åbne hjem er omdrejningspunktet for familien. Fødselsdagene fejres med familie og venner.