70 år
Jørgen Rasmussen, Engtoften 9, Støvring, fylder i dag 70 år.
Jørgen Rasmussen er født og opvokset i Bjerregrav St. nær Randers. Som 17-årig blev han ansat i det daværende Post og Telegrafvæsen, hvor han blev kontrollant og beskæftige sig med sortering af post i togene. Han var i mange år beskæftiget i flere forskellige funktioner, indtil han i 1980 blev souschef ved Aalborg Postkontor. Jørgen fik til opgave at sikre oprettelsen af Rustenborg, som stod klar til indflytning i 1983. I forbindelse med at etaten skiftede navn til Post Danmark, blev Jørgen chef for Nordjyllands Postcenter. I 2001 blev transporten skilt fra centeret og blev en selvstændig enhed i Post Danmark. Og da transport og logistik altid har haft Jørgens store interesse, valgte han i 2002 at blive kørselschef i transportafdelingen på Rustenborg. Da Jørgen tiltrådte stillingen som kørselschef, var der ca. 85 ansatte, men i løbet af de næste fem år, fik Jørgen afdelingen til at vokse til ca. 300 ansatte. På Jørgens 65 års fødselsdag i 2007 sagde han samtidig farvel til Post Danmark efter næsten 48 års ansættelse og gik på velfortjent pension. Dog slap han ikke helt logistikken, da han i perioder har arbejdet som konsulent for Bring både i Danmark og Sverige. Privat er der stadig fuld fart på Jørgen. Hver morgen alle ugens syv dage løber han en tur i Rold Skov, og han er også stadig aktiv som fodbolddommer primært i ungdoms- og oldboyskampe. Han nyder også turene i sommerhuset i Rubjerg og i ferielejligheden på Rømø, hvor han er blevet beboerforeningens formand. Jørgen og hustruen Ulla rejser også gerne til udlandet, når tiden tillader det, og så slappes der rigtigt af.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.