Hals

70 år

Jytte Kristensen (født Persson), Provstejorden 70, Aalborg, fylder i dag 70 år.

Jytte Kristensen

Jytte Kristensen

Jytte er født på Amager, men flyttede til Aalebæk ved Hals med sin mor og far i 1953. Hun havde sin skolegang i Hals og blev efterfølgende udlært som defektrice på Boulevard Apoteket. I 1958 flyttede hun til Aalborg og blev i 1964 gift med Børge Klitgaard Kristensen. Jytte Kristensen mistede sin mand i 2001, men har to børn og tre børnebørn. Hun holder meget af at rejse og har flere gange været i Tyrkiet. Desuden har hun været på Tenerifé, i Egypten og på Lanzerote med børn og børnebørn. Hver vinter går hun én gang om ugen til bowling med "optimisterne". Hun arbejder ydermere som frivillig i Folkekirkens Nødhjælp én gang om ugen. Desuden nyder hun venners selskab i kortklub med en årlig weekendtur som højdepunktet. Dagen fejres først i det nye år.