Golf

70 år

¤Freddi Falk Nielsen, Blomstervænget 33, Klokkerholm, fylder i dag 70 år. Han er født og opvokset i Aalborg, blev udlært automekaniker hos Ford i 1966 og aftjente sin værnepligt ved flyvevåbnet i Karup og Aalborg. Efter tjenestetiden blev han ansat som konstabel og senere oversergent på Aalborg Flyvestation og arbejdede med flynedtagningsanlæg og senere på stationens værkstedskontor. Freddi Falk Nielsen blev i 1965 gift med Karen, og parret flyttede i 1972 til Klokkerholm. Parret har en datter, som bor i Ørum, og en søn, der har fundet sin platform i Norge. Karen og Freddi Nielsen var i mange år meget aktive både trænere og bestyrelsesmedlemmer i Schæferhundeklubben, men da de selv ikke længere havde hund, valgte de i stedet for at lægge kræfterne i havearbejde og deres anden store interesse camping. De har fast vinterplads i Tranum, og om sommeren kører de det sydlige Europa tyndt på ferieture til navnlig Frankrig og Italien. Desuden har Freddi Nielsen taget sin gamle interesse op og har købt en motorcykel, som han flittigt bruger til sommeraftenture i det nordjyske landskab. Han er endvidere broder i Dansk Broder Orden, logen i Vingårdsgade i Aalborg, hvor han med stor glæde og entusiasme deltager i møder og arrangementer. Endelig er han nu også blevet golfspiller, idet han som aktivt medlem af Dronninglund Golfklub med spillet får både god motion og en masse frisk luft. Fødselsdagen fejres med en familiefest.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst