Visse

70 år

¤Arne Jul Christensen, Kærvej 50, Visse, Aalborg, fylder mandag 70 år. Arne Jul Christensen er født i Randers, hvor han er uddannet indenfor herreekvipering hos Engelsk Herre Magasin. Efter uddannelsen aftjente han sin værnepligt ved Prinsens Livregiment i Viborg, hvorefter han kom til Aalborg til en stilling hos London Magasinet. Efter nogle år her, vendte han tilbage til Randers som dekoratørekspedient hos Petersen & Alberechtsen. I 1964 kom han til Salling i Århus, og i 1965 blev han afdelingschef for læderafdelinmgen hos Salling i Aalborg, hvor han var, indtil han i maj 1972 blev chef i afdelingerne for legetøj og hobby. Arne Jul Christensen havde flair for indkøb, og mange nye artikler kom hurtigt frem på hylderne i hans afdelinger. I sin fritid var han i mange år en aktiv badmintonspiller, og efter at han gik på pension, har golf være den foretrukne sport. Det er også gennem årene blevet til mange rejser sydpå, og han er stadig aktiv i logen „Den evige Flamme“, hvor han lige har fået tildelt 30 års nålen for aktiv og tro tjeneste i logen.